David Mondrup om David Mondrup:

Jeg er lydmager, internet udforsker og underviser.

Lydmager - med en bagage af nordisk folkemusik og forskellige afskygninger af klassisk musik og minimalmusik, har jeg blikket rettet fremad mod den elektroniske musik, med fokus på alt hvad der twister den verden af lyd, vi tror vi kender.

Jeg udforsker internettet som bruger og bidragyder. Jeg kan findes på forskellige fora rundt omkring på nettet, både som almindelig bruger og som moderator. Jeg driver min egen blog, og når jeg får tid besøger jeg også andre blogs og deltager i debatterne der. Jeg bruger de muligheder man har som person med noget på hjerte for at få sine udgydelser spredt via nettet.

Jeg underviser i forskellige fag inden for musik og kreativitet, med et stadigt stigende fokus på kreativiteten. Jeg har været med til at starte nogle af de første undervisningsmiljøer i elektronisk musik jeg selv kender til. Jeg tror på undervisning som et livsudviklingsprojekt for både elever og lærere.